Shapewear gør en forskel! Uanset størrelse og outfit

 

Ninas 15 år i netop denne branche, har gjort hende til ekspert i bl.a. materiale-sourcing og designprocesser, så vi blev næsten religiøse, da vi krydsede Ninas vej, og da hun sagde ja til at blive en del af holdet.

Siden 2006 har Nina arbejdet i modebranchen, hvor hun blandt andet har arbejdet som konstruktør, designer og produktudvikler.
At være uddannet både konstruktør og designer er en sjælden kombination men nødvendig for at realisere en vision som SHABES.
Som beskrevet i forrige blogindlæg, som kan læses her, havde vi ingen forudgående kendskab til tekstilbranchen. Ninas 15 år i netop denne branche, har gjort hende til ekspert i bl.a. materiale-sourcing og designprocesser, så vi blev næsten religiøse, da vi krydsede Ninas vej, og da hun sagde ja til at blive en del af holdet.
Vi ville uden problemer kunne fylde side op og side ned med rosende ord og sjove historier om tiden vi brugte sammen på udarbejdelsen af vores første kollektion ’SHABES YOU CONFIDENCE. I stedet har vi bedt Nina skrive lidt om, hvordan arbejdet har været for hende.

 

 

”Som brudekjoledesigner elsker jeg at kunne få kvinder til at sprudle med selvtillid. De skal føle sig smukke og godt tilpas på måske den største dag i deres liv. Det kan shapewear hjælpe til med, og derfor var jeg også positivt indstillet og havde lyst til at hjælpe, da Hector kom med sin vision om SHABES..
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at samarbejdet med Hector til tider var udfordrende.

For det første er ikke to kvindekroppe ens, og da kvindekroppen jo netop er omdrejningspunktet i shapewear, tog det måneder, før vi havde et resultat vi kunne arbejde videre med, noget Hector kunne blive helt stresset over.  

For det andet er Hectors energiniveau enormt højt og det kombineret med hans vision om, at SHABES på sigt skal lave verdens bedste shapewear kan det til tider blive udfordrende, når jeg ved siden af lever af at designe forskellige kjoler, primært brudekjoler.

Inden vi lukker for den her gang vil vi sige tusind tak til Nina for alt, du har gjort.
Da vi startede SHABES, var det ikke unormalt, at vi blev spurgt, om hvorfor to drenge kastede sig over ”undertøj” til kvinder. Det bliver vi sådan set stadig… Men Nina var mere interesseret i at høre om vores tøj, og hvad vi havde tænkt os – og det var også en af de mange grunde til, vi ville have Nina med ombord. Hun er faktuel, fokuseret og smadder-dygtig!